“Byens Bedste Næstved” var en stor årlig kåring, der satte fokus på byens forretninger, medarbejdere og oplevelser.
Gennem et 3,5 måneders forløb med nominering og afstemning engageres kunder, borgere og erhvervsliv – med et stort awardshow som afslutning.
Min rolle
Jeg stod – sammen med min kollega Jonas – for udvikling, planlægning og gennemførelse af hele konceptet.
- Udvikling af koncept og struktur
- Projektledelse gennem hele forløbet
- Koordinering med samarbejdspartnere, medier og aktører
- Udvikling af visuel identitet, awardvideoer og kommunikation
- Detaljeret planlægning og afvikling af awardshow
Opgaven
Opgaven var at skabe et samlet koncept, der både kunne engagere bredt og fungere i praksis.
Det krævede en løsning, hvor strategi, kommunikation, samarbejde og afvikling spillede tæt sammen – hele vejen fra idé til event.
Løsning
Målet var ikke bare at afholde en kåring – men at skabe en bevægelse i byen.
Forløbet blev opbygget i flere faser:
- Nomineringsfase
- Udvælgelse via antal nomineringer og jury
- Afstemningsfase
- Afsluttende awardshow
Der blev udviklet en tydelig visuel identitet og en stærk kommunikationsindsats, der sikrede synlighed gennem hele perioden.
Selve awardshowet blev planlagt ned i detaljer med et stramt program, tydelig rollefordeling og præcis timing, så afviklingen fremstod professionel og sammenhængende – fra start til slut.
Resultat
Projektet skabte markant engagement og synlighed i hele byen:
- Over 35.000 afgivne stemmer
- Mere end 10.500 unikke deltagere
- Et forløb over 3,5 måned med kontinuerlig synlighed
- Et awardshow med over 200 deltagere
Derudover viste evalueringen:
- Stor tilfredshed med både forløb og afvikling
- Stærk medieinteresse
- En tydelig oplevelse af fællesskab i byen












